Købsbetingelser

Bestilling

Bestillinger sker via vores hjemmeside, medmindre andet aftales. Bestillinger som laves i anden persons navn uden medgivelse eller på anden måde medfører, at North Trampoline lider økonomiske tab eller anden skade, vil blive politianmeldt.

Priser

Alle produktpriser er angivet i danske kroner inklusive moms. Fragt tillægges, medmindre andet er angivet. Ved fakturabetaling er kreditperioden 14 dage. Ved forsinket betaling påløber der en årlig morarente på det udestående beløb på femten (15) % plus gældende diskonto fra forfaldsdatoen.

Den pris, der gælder på bestillingstidspunktet, gælder også ved leveringstidspunktet, uanset om priserne efter ordreafgivelsen stiger eller falder.

Vi forbeholder os retten til at ændre produktinformation og priser uden forudgående varsel. Dette gælder kun, inden kunden har bekræftet sit køb, medmindre fejlen er så åbenlys, at man med rimelighed burde have indset det.

Kampagnekoder er ikke gyldige i kombination med andre igangværende rabatter eller tilbud.

Levering

Levering sker på den adresse, som kunden oplyser, med enten transportør eller postombud til nærmeste pakkeshop.

Ved levering er det kundens ansvar at sikre, at den oplyste adresse er korrekt.

Ved levering til pakkeshop er det desuden køberens ansvar selv at sørge for at få afhentet varen hos den pågældende pakkeshop, normalt inden for 14 dage.
Det er modtagerens ansvar at kontrollere varen for transportskader ved levering. Risikoen for varen overgår til kunden efter modtagelsen. Undersøg så vidt muligt sammen med transportøren, om pakken har synlige skader.

Transporten foretages med lastbil med lift og varen stilles ved fortorvskant (dog vil varen blive stillet i indkørsel ved carport/hoveddør, såfremt dette er muligt med transportørens standard løftegrej).

Varerne sendes fra vores centrallager i Helsingborg, Sverige.
Transporten af trampoliner foretages med egne transportører.
Pakker, der vejer under 20 kg, sendes med Postnord eller UPS til en pakkeshop, hvor den skal hentes.

Fri fragt ved køb af en trampolin.
Øvrige bestillinger koster 79 kr. i fragt og ekspedition.
Vi leverer ikke til ikke-brofaste øer, Færøerne eller Grønland. Vi leverer dog til Bornholm.

Læs mere.

Leveringstider

Leveringstiden er normalt 2–8 arbejdsdage. Øer samt tyndtbefolkede områder, uanset hvor i landet, tager som regel 2 ekstra arbejdsdage. På hjemmesiden fremgår det, om varen er på lager. Ikke-lagervarer har en normal leveringstid på op til 14 dage, men går oftest hurtigere end dette – se angivet forventet dato.

North Trampoline afventer normalt alle varerne i ordren, før de leveres til kunden. Hvis North Trampoline opdager en forkert lagerstatus eller en anden årsag, der resulterer i forsinket levering, kontaktes kunden og informeres om årsagen til forsinkelsen samt oplyses om en ny leveringstid, hvis det er muligt.

Kan vi ikke afhjælpe fejlen inden for rimelig tid, har kunden ret til at hæve købet uden omkostninger.

Selv i tilfælde, hvor North Trampoline ikke har opdaget leveringsforsinkelsen, har du som kunde ret til at hæve købet uden omkostninger, hvis den normale leveringstid overskrides.

Vi benytter fragtfirmaer og kan derfor ikke garantere en præcis leveringstid. Hvis leveringsdagen er af afgørende betydning, anbefales det, at kunden bestiller varer i god tid.

Betaling

Vi tilbyder sikker betaling, når du handler hos North Trampoline via Nets Easy Checkout, hvor du kan betale med kort.

North Trampoline krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen.

Garanti

Alle varer i vores sortiment er omfattet af mindst 1 års fabrikations- og leverandørgaranti for private forbrugere, men mange produkter har længere garanti end dette. Der gælder dog ingen garanti for erhvervsdrivende (virksomheder, kommuner, skoler, foreninger) på produkter, som udelukkende er beregnet til privat brug.

For produkter beregnet til kommercielt brug gælder der 1 års garanti for erhvervsdrivende. For at se, hvilken målgruppe produktet er beregnet til, samt de gældende garantiperioder, henvises til fanen med produktinformation under det enkelte produkt.

Køberen har aldrig bedre rettigheder over for North Trampoline, end North Trampoline har over for den respektive producent. Garantien gælder kun i Danmark.

Ændring af ordre

Kunden har frem til det tidspunkt, hvor ordren er effektueret, ret til uden omkostninger – bortset fra eventuel prisforskel på varen – at ændre sin ordre.

Ved ændring af vare på ordren gælder den pris, som er gældende på tidspunktet for ændringen. Bemærk, at ordrer, som er bestilt hos producenten og er påbegyndt produktion, ikke kan ændres.

Kan jeg fortryde mit køb?

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@northtrampoline.dk eller benytte returblanketten.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen, uden samtidig at give os besked. Hvis du undlader at hente din pakke på posthuset/pakkeshoppen og ikke giver os besked om dette, pålægges en afgift på 200 kr. Beløbet dækker de ekstra udgifter, der forekommer ved ordrehåndteringen og returfragt.

Hvis du informerer os om, at du ikke vil hente din pakke på posthuset/pakkeshoppen, kan vi arrangere returfragt, og i disse situationer betaler du kun returfragten på 79 DKK.

Herefter har du 14 dage til at returnere varen, efter at du har meddelt, at du ønsker at benytte fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret / Returneringer

North Trampoline følger forbrugeraftaleloven og giver hele 30 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, du har modtaget varen. Du som kunde har derefter 14 dage til at returnere varen, efter at have meddelt, at du ønsker at benytte fortrydelsesretten. Ved brug af fortrydelsesretten bør varen returneres i original emballage.

Du har ifølge loven ret til at håndtere og teste varen i det omfang, det er nødvendigt for at kunne fastslå dens egenskaber og funktion, inden varen returneres. Hvis produktet anvendes i større omfang end nødvendigt for at fastslå dets funktion eller egenskaber, har vi ret til at foretage et prisfradrag svarende til den værdiforringelse, der er opstået som følge af, at du har håndteret varen mere end nødvendigt.

North Trampoline hjælper dig med at arrangere returfragten, men du afholder selv omkostningen. Omkostningen for at returnere en trampolin eller andre store pakker, der er leveret på palle, er 700 kr. Omkostningen for mindre pakker er 99–299 kr., afhængigt af størrelsen.

Sådan gør du for at returnere din vare / fortryde dit køb:

- Download og udfyld returformularen og send den derefter til os på info@northtrampoline.dk

Udskriv også en kopi af formularen, som skal fastgøres på ydersiden af returforsendelsen.

- Når vi har registreret din retursag, hjælper vi dig med at booke din retur og sender dig den nødvendige information. Returner varen i original emballage og fastgør den udfyldte formular på pakkens yderside.

- Når vi har modtaget den returnerede vare, tilbagebetaler vi beløbet eksklusive returomkostninger.

Her finder I en formular om fortrydelsesretten fra Forbrugerombudsmanden.

Fortrydelsesretten gælder ikke for virksomheder.

Annullering af ordre

Annullering af en ordre er mulig uden omkostninger for kunden frem til det tidspunkt, hvor ordren er effektueret. Effektuering sker, når ordren er sendt til lageret til håndtering.

Ønsker du at returnere / fortryde dit køb af en modtaget vare, henvises til afsnittet "Fortrydelsesret / Returneringer" ovenfor.

Ikke-afhentede pakker betragtes ikke som en annullering. Ved ikke-afhentede pakker opkræves kunden 200 kr. Ikke-afhentede trampoliner opkræves med 700 kr.

Tilbagebetaling

Du som kunde har ret til at få pengene tilbage inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor du har meddelt os, at du har fortrudt dit køb. Du kan dog blive nødt til at vente, indtil varen er returneret, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur.

Vi tilbagebetaler beløbet for varen, men foretager fradrag for returomkostningerne.

Hvis vi foretager en omlevering eller afhjælper en fejl i forbindelse med en reklamation, afholdes alle fragtomkostninger af North Trampoline.

Reklamation

I tilfælde af reklamationer skal forbrugere straks efter, at de er opdaget, informere North Trampoline om fejl på varerne.
North Trampolin følger det nuværende lovgrundlag for forbrugerbeskyttelse.

Ved reklamation kan du kontakte os på en af følgende måder:
Kundeservice
Mailadresse: info@northtrampoline.dk

Adresse: North Trampoline, Vattenverksgatan 2, 415 02 Göteborg, Sverige

Hvis du har modtaget en forkert levering, afholder vi naturligvis transportomkostningerne. Hvis noget mangler i leveringen eller er defekt, vil North Trampoline supplere så snart reservedelen er på lager.

I tilfælde af en tvist kan du bruge Europa-Kommissionens Online Dispute Resolution-platform.

Salg til mindreårige

North Trampoline indgår kun aftaler med myndige personer (18 år) eller med mindreårige personer med værgens samtykke.

Transportskader

For din egen skyld og for hurtigere behandling bedes du kontrollere eventuelle transportskader ved modtagelse af varen. Opdager du skader, bør dette straks anmeldes til transportøren og angives på fragtsedlen.

Anvendelighed

Disse købsbetingelser er gældende, med mindre dansk eller anden gældende lov foreskriver vilkår, som er i strid med disse.

For virksomheder gælder købeloven. Købeloven er deklaratorisk, hvilket betyder, at virksomheder kan aftale andre vilkår end dem, loven foreskriver.

Klager og anker

Hvis du har kommentarer til dit køb, kan du altid kontakte os på info@northtrampoline.dk, og vi vil gøre vores bedste for at finde en løsning.

Hvis det ikke lykkes os at hjælpe dig, har du mulighed for at tage din sag videre. Du kan henvende dig til forbrug.dk

Personoplysninger og fortrolighed

Når du besøger dk.northtrampoline.com, indsamler vi oplysninger for at forbedre din oplevelse, analysere brugen af siden og tilpasse vores markedsføring.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og GDPR. Vi anvender bl.a. analyseværktøjer som Google Analytics og samarbejder med Nets Easy Checkout til sikker betaling.

Vi indsamler oplysninger via:
Cookies (fx IP-adresse, sider, klik og søgninger)
Køb (fx e-mail, betalingsoplysninger og ordrehistorik)
Kommunikation (fx e-mail og SMS – åbninger og klik)
Oplysninger du selv giver (fx profiloplysninger)
Kreditvurdering via tredjepart

Dine oplysninger bruges til:
At gennemføre køb og levere kundeservice
At forbedre din oplevelse
At sende relevante tilbud og markedsføring
At forebygge bedrageri
At overholde lovgivning

Vi sælger aldrig dine oplysninger til tredjepart.

Opbevaring af data:
Markedsføring: op til 3 år efter sidste aktivitet
Ordre og kundeservice: op til 10 år
Bedrageri og sikkerhed: op til 3 år

Du har ret til at:
Få indsigt i dine oplysninger
Få rettet eller slettet data
Begrænse eller gøre indsigelse mod behandling
Få dine data udleveret (dataportabilitet)
Indgive klage til Datatilsynet

Hvis du ikke ønsker markedsføring, stopper vi med at kontakte dig.

Har du spørgsmål om dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Force Majeure

I tilfælde af krig, naturkatastrofer, arbejdsmarkedsmæssige konflikter, myndighedsbeslut, udeblevne leverancer fra underleverandører, omkostningsforøgende omstændigheder samt lignende begivenheder uden for vores kontrol, som ikke med rimelighed kunne forudses, og som påvirker indgåede aftaler samt tilsagn fra North Trampolines side, og som medfører, at North Trampoline ikke kan opfylde nævnte aftaler/tilsagn, udgør dette grundlag for, at North Trampoline fritages for sine forpligtelser til at opfylde aftalen.

Virksomheden

North Trampoline er en del af Avero AB, CVR-nr.: 556689-7384.
Adressen er: Vattenverksgatan 2, 415 02 Göteborg, Sverige
Tlf.: 046 31 787 26 60

Information

Vi tager forbehold for trykfejl, fejl i information samt fejl i specifikationer for alle produkter og tjenester i vores sortiment.

Alle billeder på vores sider skal betragtes som illustrationer, og North Trampoline kan ikke garantere, at billederne gengiver varens præcise udseende og beskaffenhed.

Forbrugeren har ret til at reklamere, hvis der foreligger væsentlige fejl eller afvigelser.

Copyright

Indholdet på dk.northtrampoline.com er beskyttet i henhold til loven. Dette indebærer kort fortalt et forbud mod at kopiere hele eller dele af vores hjemmeside og gøre dette tilgængeligt for offentligheden. Forsæt eller grov uagtsomhed vedrørende disse rettigheder kan medføre bøde eller fængsel i op til to år.

Ophavsret - Copyright North Trampoline AB - All rights reserved.